|
d. 01.09
Vi startede efterårets jagter med at køre op til Göran, som havde inviteret os op på skovfuglejagt.
Vi var blevet inviteret til premieren den 25.08, men pga. mit arbejde kunne vi først køre op torsdag d. 26.08.
Vi ank. torsdag til aften, og blev godt modtaget af Göran, han havde startet jagten onsdag og han havde set mange fugle, han havde bla. skudt 2 Black Hawk en stor og flot fugl.
Efter en god bøf, lidt rødvin, masser af jagt snak, gik vi tidligt i seng, så vi kunne være klar til morgendagens jagt.
Da fuglene starter ved daggry med at søge ud til grusvejene for at finde grus, inden de begynder at spise, er det med at være tidligt ud, så kl. 06.00 ringede vækuret, og kl 0700 holdt vi i skoven klar til at gå på jagt.
Da vi stod ud af bileren fløj de 2 første kokke, og forventningerne steg, vi delte os i 2 grupper, Jonas, Minna og Per. Frederik, Gøran, Enya, Cathrine og undertegnede. Vi jagtede i et for os Danskere hård terræng, op og ned af klipperne, Cathrine fand ret hurtigt ud af at afpasse søget, men da vi det meste af tiden jagtede i skovområder, havde hundene klokke på, så snart der blev stille var det med at finde hundene og komme op til dem.
Det der er specielt ved at jagte urfugle og tjur, er at de ofte ikke holder ret længe når hunden har stand, ofte vælger de enten at løbe eller flyve op i nærmeste træ, hvor de kan overskue hvad der sker. Så fremgangsmåden er at har hunden stand, og fuglen flyver, hvorved hunden løser selv, kaldes den tilbage, vi følger med frem til området i håb om at få en skud chanche.
Kort tid efter start forsvinder Enya fremme i terrænget, der bliver stille, vi var ikke helt klar over hvor hun var og begyndte at kigge efter hende, kort tid efter kom hun tilbage, vi formoder at hun havde været i kontakt med fugl, vi gik med hende frem i terrænget, her var det tydeligt at begge hunde arbejde med fært, uden dog at kunne påvise fugl. Flere gange i løbet af formiddagen var vi kontakt med fugle, uden at have det fornødne held.
På vej op mod bilerne for at lave frokost, tager Enya stand, Cathrine sekundere, vi går op på hver sin side at hundene, desværre følte Enya sig lidt presset af Cathrine som var kommet ldit for tæt på og da Enya går frem, følger Cathrine med inden jeg er helt på plads, jeg når at se at hønen flygter, der rejses 3 kyllinger, jeg skyder forbi, men Göran rammer en som straks appoteres af Enya, på vej tilbage tager hun igen stand samme sted, det er tydeligt at der må være en mere, vi stiller os i position, der gives rejse ordre, op kommer en kylling, men da Enya er meget tæt på og fuglen flyver lavt er jeg nød til at vente med at skyde, så det ender i et dårligt skud inde mellem træerne, jeg mener i første omgang ikke at fuglen er ramt.
Vi tager 5 min. pause og beslutter at gå efter fuglene, Frederik har ud fra kompasset set at de fløj 100 grader øst. Göran fortalte at typist så flyver de ikke længere end ca. 100- 150 m, inden de smider sig. Efter Frederiks anvisning gik vi mod øst, kort tid efter får Cathrine stand, da vi er klar får hun rejse ordre, men fuglen vil ikke op, hun prøver 3 -4 gange at få den op, hvorefter jeg giver apport ordre, nu forsøger hun at tage fuglen, den forsøger at flygte, det lykkedes den at komme i luften, men efter 15-20 m, fik Cathine fat i den og den blev leveret, jeg kunne konstaterer at det ene ben var skudt over og der var formentlig tale om den fugl jeg havde skudt til, men, det kunne også være en der havde fået et strejf, da Göran skød. Resten af dagen blev jeg drillet med at Cathrine ville knaldappoteret...
Der var nu frokosttid, vi gik mod bilerne, her vendtede Jonas og Per som spændt ventede på at høre nyt, de havde hørt vores skud og ville gerne høre hvilke ulykker vi havde lavet.
På bedste vis lavede vore Svenske venner frokost til os, som bestod af makaroni og kødboller lavet på sprit køkken i skoven. umm lækkert efter 4-5 timers hård jagt.
Jonas og Per havde også været i kontakt med fugle, dog uden at have det fornødne held.
Efter frokost skulle vi skifte terræng, men Göran og Per blev enige om at Jonas, Per, Frederik og jeg skulle prøve at se om vi kunne finde kyllinge flokken igen, så vi "Danskere "kunne få chanchen for at skyde en urfugl.
Göran havde på hans GPS plottet positionen ind, hvor vi sidst havde været i kontakt med fuglene, vi gik til området. Ret hurtigt får Cathrine stand, jeg skynder mig op bag hende og kalder Jonas frem, da han er på vej op flyver 1 kylling, Cathrine kigger efter den, derefter på mig, så fastholder hun standen, en rigtig stærk situtation. Da Jonas er på plads gives rejseordre, hun rejser perfekt en kylling mere, som flyver forbi Jonas i sideskud, men. men, så da den ikke falder ned forsøger jeg i et bagskud som helder ikke rammer.
Frederik Cathrine og jeg går i den retning hvor den første fugl fløj, Jonas, Minna og Per går frem i terrænget. efter ca. 5 min, ser jeg Cathrine snurre rundt i et forsøg på at lokaliserer fuglen, hun var kommet forbi den og den valgte at flygte fra stedet, desværre for den valgte den at flyve i retning af Frederik og jeg, så et perfekt side/bagskud og min første urfugl styrtede til jorden.
Vi havde mistet kontakten med Per og Jonas, så vi valgte at gå tilbage til bilen, hvor Göran ventede.
Da Jonas og Per kom tilbage fortalte de at de havde haft kontakt med en høne, men at den flygtede inden de kom på skudhold.
Vi skiftede terræng, igen et fantastisk område at jagte i, bortset fra at vi var ude at gå på en gammel "myra" (mose) hvor vi sank i til knæerne, det føltes som at gå på en dyne, uden at vi dog sank igennem, men det var meget hårdt at gå i, så da vi kom fri af det måtte vi holde 5 min. tiltrænkt pause, vi svedte og pustede som et andet lokomotiv ( Frederik, Cathrine og jeg) Gøran og Enya var upåvirket, de er i noget bedre form end os...
Vi havde også om eftermiddagen kontakt med fugle, men kom ikke på skudhold.
Sidst på eftermiddagen samles vi og drog hjem til hytten, Göran havde talt med Jonas Hall som købte hvalp af os i foråret, og han ville gerne køre ned for at vi kunne se hende, dejligt at se at hun trives, hun er en køn hvalp, med et godt hårdlag og med gode bevægelser, også hyggeligt at hilse på Jonas Hall igen og få noget hunde snak.
Efter aftensmad og vin gik vi op på en udsigtsplads hvor vi kunne se ud over søen ved Görans hytte, vi kunne se over til en lysning, hvor Göran fortalte at der var 2 voksne ulve + 4 hvalpe, der blev af nogle orientiologer holdt et vågent øje med Ulvene, idet der fra flere sider er modstand mod dem, samtidigt var det et udflugts mål, hvor nogle venligsindede mennesker lagde pølser ud i håb om at de kunne få hvalpene at se.
Desværre var Ulvene i et område hvor en af de bedste pladser at jage fugle i var, men da man med sikkerhed havde konstateret at hanulven havde dræbt 2 hunde og skadet 10 andre, turde de ikke længere jage i området.
Heldigvis var Frederik træt kl. 2100 og da hans mor ikke var med var jeg nød til at ligge mig sammen med ham, han fortalte dagen efter at jeg trak vejret 3 gange og så kunne han høre at jeg sov.
Lørdag morgen var vi igen i skoven ca. kl. 0700, vi var på et nyt terræng, hvor vi skulle jage på hver sin side af en sø, 5 min efter vi var startet, blev Enya`s klokke stille, inden vi nådede op til hende fløj fuglen, og jeg så en"blavk hawk" på min venste side ude på ca. 50 min, så den var desværre for langt ude.
Göran kaldte Enya hjem og en høne fløj fra et af træerne, Cathrine og jeg blev sendt frem i håb om at der var nogle tilbage og at jeg måske kunne være heldig. Ud fra den måde vi normalt jagter fugle på var jeg koncentreret om hvor Cathrine var, pludselig fløj en høne fra et træ i højre side/bagskud, men. men den lever stadigvæk i bedste velgående.
Vi gik videre og hørte at Jonas og Per skød.
Til middag samles vi igen, og her fortalte Jonas at han hvade været heldig at skyde en ung urfugle høne.
Vi kunne se at han havde fået nye bukser på, og var selvføldig nød til at spørge ind til dem, det viste sig at han havde været ude på en myra der ikke kunne bære, han var gået igennem og stod i vand til navlen, da Per så det skyndte han sig ind på det tørre, Jonas kunne heldigvis selv kravle op af hullet. Heldigvis havde Per et par tørre bukser i bilen som Jonas kunne låne.
Efter middag i skoven og en lille lur, fortsatte vi jagten, igen var vi i kontakt med fugle uden at komme på skudhold.
En fantastisk dejlig tur, det er jagt i ordets bedste forstand, ikke udsatte fugle, her jages helt på vildtets præmisser, i en flot natur, hvor der er højst til himlen,en stor udfordring for vore hunde, en tur vi havde glædet os til længe, og som helt indfriede vores forventninger.
Göran og Enya havde i lang tid trænet 3 timer dagligt, han var taget op i hytten allerede om fredagen ugen før vi kom, Enya lignede en hund med musker som en anden boddy builder, da vi rejste hjem havde hun gået på fjeldet i 8 dage. Hun var ikke klar over at hun burde tage sig en hvile dag, da vi rejste hjem ligende hun en hund der var ked at at hun ikke skulle på jagt den dag. Imponerende...
Tusind tak til Göran og Per.
Der var hårdt at komme op mandag morgen og køre på arbejde.
|
|
