|
I min familie var der ikke tradion for jagt, så det var et tilfælde jeg blev jæger. Jeg arbejdede som 15-16 årige på en gård hvor "bonden" var jæger, og når lejligheden bød sig gik vi hen over markerne med hans Poienter. Den gang var der agerhøns i roerne. En enkelt gang under kartoffeloptagnen (selvføldelig med hænderne) kunne vi høre gæs, straks blev hans gevær hentet og på et tidpunkt var gæssene tæt nok på, og han skød 1 gås. Jeg nød de mange jagtture, samværet og naturen.
Da jeg blev 17 købte jeg i en brandert et jagtgevær af en tidligere svoger. Så var der ingen vej tilbage, jeg måtte også have et jagttegn. Jeg husker endnu den dag jeg skulle med min daværende svigerfar på jagt, det var det sidste år hvor det var tilladt til skyde brokfugle (hjeljer). Han havde jagten på sin fædrende gård. Den 1. oktober drog vi afsted på det vi idag kalder trampejagt. Jeg skød 1 hare og 2 brokfugle, nogle dage senere skød jeg endnu en hare. Hvilken start som jæger.
De efterfølgende år gik jeg mest på trampejagt med stående hund.
Da Jonas blev 16 og havde fået jagttegn, begyndte jagtformen at ændre sig. Han var meget jagttændt og vi begyndte at sætte fasaner ud. Efter hånden som jagten og arbejdet med hundene optog os mere og mere, begyndte vi også at sætte agerhøns ud. Ikke så meget for at skyde dem, mere for at have rigelige med fugle til at træne hundene med. Indtil sidste år havde vi efterhånden fået lavet en rigtig god jagt, hvor vi kunne skyde en del fugle over vores hunde, men som mange har oplevet er næsten alt brak pløjet op, så mange af de steder hvor fuglene holder til er væk. Så det er med spænding vi nu skal igang med forårs træningen
Christian fik også som 16 årige jagttegn, han er endnu ikke vågnet som hundemand, men han deltager gerne på jagterne, han nyder når farmand giver rejse ordre og skyder forbi, så kan han med stor fornøjelse skyde fuglene.
Frederik er efter Jonas' svigemors udsagn fuldstændig spoleret. Han har taget "skade " af ,at gå for meget sammen med os, mener hun. Frederik har siden han var 6 år deltaget meget ivrigt både når der skal passes fasaner, trænes hund og han står altid parat når vi skal på jagt. Han kan hurtig finden en god grund til ikke at skulle i skole når vi af og til jagter eller er til prøve på en hverdag. " så er det meget vigtig at han kommer med for at give gode råd" iflg. hans lærer er han altid god for en historie den efterfølgende skoledag og han er god til at fortælle med stor indlevelse og mange detaljer.
Det er en stor glæde at kunne jagte sammen med sine 3 sønner, det tror jeg ikke mange oplever.
Jeg vil i løbet af året fortælle om vores prøve og jagtoplevelser.
|
