OM OS

     

Jeg er 53 år, bor i Hals i Nordjylland, arbejder som speditør og er gift med Birgit, som er sygeplejerske i hjemmesygeplejen; hun er min faste base. Vi har 5 børn, heraf 3 drenge som alle interesserer sig for jagt.

 

Jeg fik jagttegn i 1977. Kort tid efter fik jeg min første hund som var en engelsk setter. De følgende år havde jeg flere settere, men jeg syntes, der manglede lidt robusthed, så i 1996 besluttede jeg at skifte til ruhåret hønsehund. Jeg tog kontakt med Dansk Ruhår Klub, som gennem kontaktmanden i vores område henviste til Kennel Byrvang's v/Villy Olsen. Jeg blev skrevet op til en hvalp af næste kuld, og d. 19.01.97 blev Byrvang's Zenta født. 

 

Da Villy Olsen er meget aktiv som leder og instruktør i lokalområdet, blev jeg opfordret til at stille på det lokale dressur kursus under hans kyndige hånd, og han blev min gode ven og ”mentor” inden for dressur, og efter en god start på lokale prøver blev jeg lidt bidt af hundesporten. Byrvang's Zenta blev min første prøvehund, og jeg nåede nogle gode resultater med hende. Hun blev stammoder til den linje jeg har i dag.

 

I 2000 fik jeg kennelnavnet "Klattrupgaards".

 

Min fritid bruges på hunde og jagt sammen med mine 3 sønner: Jonas på 32 år som har kennel Starbækkens, Christian på 21 år som er hygge-jæger, og Frederik på 13 år, som siden han var 6 år har fulgt med både på jagt og til hundetræning.

Mine 2 døtre på henholdsvis 17 og 30 år hygger jeg med i køkkenet, vi synes, at det er spændende at lave god mad.

 

 
Poul Erik

Jonas


Christian

Cathrine (og Cathrine)

Frederik

KLATTRUPGAARDS © 2012